Udsigt over Midtjylland skal genskabes

Udsigten fra Lysnet ved Randers er helt væk på grund af træer

1 af 3

Bakkelandskabet omkring Lysnet ved Randers skal fredes.

Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der netop har rejst en fredningssag for området.

Lysnet er navnet på toppen af en stor bakke på grænsen mellem Randers og Favrskov kommuner. 

Læs også Grenaa Havn dropper plan om kystnære vindmøller

En gang var der milevid udsigt over en stor del af Midtjylland fra bakketoppens 131 meter over havet. Det er Danmarks 9. højeste punkt. I dag er udsigten næsten væk på grund af træer.

Derudover findes der sjældne naturtyper som oprindelige løvskove og uregulerede vandløv i dybe kløfter i området.

Læs også Ekspert: Sådan giver du dit barn sunde vaner

Men de sjældne naturtyper er ved at blive kvalt i plantede grantræer, energipil og selvsået krat.

En fredning vil betyde, at der kan gennemføres rydninger og genindføres høslæt eller afgrænsning med kvæg.

- Den vil kunne give langt bedre muligheder for vandreture og naturoplevelser til befolkningen, siger Henrik Jørgensen, fredningssagsbehandler, Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.