Udsatte og hjemløse får deres egen fodboldliga i Østjylland

AsfaltLigaen, de udsattes svar på Superligaen, begynder den 26. oktober

For kort tid siden var Aarhus vært for det uofficielle danske mesterskab i gadefodbold. En turnering for hjemløse og udsatte borgere, hvor det handler om at være sammen om noget godt og at glemme hverdagens problemer for en stund.

Mange af deltagerne har en psykisk sygdom, et misbrug eller er hjemløse, og her kan fodbolden være med til at skabe et tiltrængt afbræk. 

Læs også Michael var misbruger: Finder fællesskab i fodbolden

Nu får gadefodbolden pustet nyt liv i sig i Østjylland. Det sker, når Aarhus Kommune i samarbejde med ’Ombold’, der arrangerer det uofficielle DM, har aftalt at starte en østjysk fodboldliga kun for udsatte og hjemløse.

Alle er velkomne i AsfaltLigaen

Turneringen kommer til at hedde AsfaltLigaen, og alle er velkomne til at tilmelde sig. Der er allerede gang i holdrekrutteringen. 

Læs også Minister om hjælp til hjemløse: Der skal strammes op

- Det er typisk mennesker, som er eller har været i en svær livssituation, hvor dagsform eller hverdagens udfordringer gør det vanskeligt at dyrke fodboldinteressen i en almindelig idrætsklub, hvor der kan være kamp om pladserne – både i omklædningsrummet og på et hold. Men i Ombold er der både plads til vigende dagsform og bøvl i bagagen – for alle kender til det, og man behøver ikke at skamme sig, siger Thomas Hye-Knudsen, der er grundlægger af Ombold og projektleder i AsfaltLigaen, i en pressemeddelelse.

I vintersæsonen skal der spilles indendørs i Fodboldfabrikken i Viby i Aarhus. Der skal være minimum fire deltagere per hold – og alle udsatte og hjemløse er velkomne. Det er gratis at være med.

Planen er, at ligaen åbner den 26. oktober, og der er plads til hold fra hele Østjylland. 

04:20

Flemming Povlsen var på besøg hos Ombold-turneringen for nylig. 

Luk video
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig