Udsatte får 50.000 kr. for at flytte: - Det sætter nogle familier under enormt pres

Boliger i Skovgårdsparken i Brabrand risikerer nedrivning, fordi der bor for mange på offentlig forsørgelse

I øjeblikket er 41 procent af beboerne i Skovgårdsparken i Brabrand på offentlig forsørgelse. Foto: Google Street View

Boliger i Skovgårdsparken i Brabrand risikerer nedrivning, fordi der bor for mange på offentlig forsørgelse.

Det udskammer folk på offentlig forsørgelse, når de bliver tilbudt 50.000 kroner for at forlade et socialt belastet boligområde, mener Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

- Det sætter nogle familier under et helt enormt pres og sender indirekte et signal om, at vi synes, at du og din familie er et problem for os og fællesskabet, siger han.

Læs også Boligafdeling tilbyder beboere 50.000 kroner for at flytte

Reaktionen kommer, efter at en bestyrelse under Brabrand Boligforening har tilbudt at betale borgere 50.000 kroner for at flytte fra Skovgårdsparken i Brabrand ved Aarhus.

Det er kun borgere, som er på offentlig forsørgelse og ikke er under uddannelse, der får tilbuddet.

Det er en form for frivillig tvang, og det kan have mange, store konsekvenser.

Jann Sjursen, formand, Rådet for Socialt Udsatte

Det skyldes, at området i flere år har været på regeringens liste over udsatte boligområder. Hvis det er på listen næste år, får den stemplet "hård ghetto".

60 procent af boligerne skal i så fald rives ned.

Men hvis andelen af beboere på offentlig forsørgelse kommer under 40 procent, lever området op til regeringens krav, og bygningerne får lov til at stå. 

En række boligblokke i Skovgårdsparken er i løbet af de seneste år blevet renoveret. Arkivfoto. Foto: Benjamin Nørskov - Ritzau Scanpix

Ti beboere skal flytte

I øjeblikket er 41,1 procent af beboerne på offentlig forsørgelse. Ti beboere skal flytte, hvis nedrivning skal undgås.

Ifølge Jann Sjursen bliver det fremsat som et frivilligt tilbud at bytte checken på 50.000 kroner ud med en ny adresse uden for boligområdet. Men sådan føles det formentlig ikke for beboere, vurderer Sjursen.

- Det er en form for frivillig tvang, og det kan have mange, store konsekvenser. De, der flytter, skal etablere nye sociale relationer, og børnene skal starte skolegang et andet sted.

Læs også Arbejdsløse og fattige bliver rykket bagerst i køen til billige boliger

Boligforeningen burde i stedet se, hvad den kan gøre for at løfte området med sociale indsatser, mener formanden.

- Jeg tænker, at man i stedet skal investere i et mere gedigent boligsocialt arbejde for at komme nogle af problemerne til livs. Det er mere værdigt i et samfund som Danmark at løse det på den måde, siger han.

01:09

VIDEO: Der var stor ærgrelse i Skovgårdsparken, da boligområdet i 2016 fik ghetto-prædikatet. Videoen er fra december 2016.

Luk video