Udlejer fjernede toilettet
En 23-årig studerende oplevede forleden, at tre mænd pludselig kom ind i hans lejlighed fjernede toilet og bruser.
4. feb 2009, kl. 10:32
Mere end 30 dage gammel
Den unge studerende sad derhjemme, da hans entredør pludsellig blev åbnet. Ind kom tre mænd der gik direkte ind og fjernede hans toilet og bruser, skriver P4 Østjylland.
- Jeg prøvede at stoppe dem og spørge, hvad de havde gang i, men de fortsatte bare og forsvandt med ordene: Dette er kun begyndelsen, siger Mikkel Kring Flytkjær til P4 Østjylland.
Mikkel Kring Flytkjær tror at episoden skyldes udlejerens utilfredshed med, at han har vundet en sag i huslejenævnet, hvor han fik huslejen nedsat med 2000 kroner om måneden.