Udenlandske tyvebander giver butikker hovedbrud
I de seneste år har butikker og supermarkeder i Østjylland oplevet en stigning i antallet af tyverier begået af udenlandske bander.
23. apr 2008, kl. 10:37
Mere end 30 dage gammel
En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at hver tredje medlem oftere oplever tyverier end for blot to år siden.
- Jeg har været her i 16 år, og det er faktisk blevet værre. Der er en tyv mindst en gang om dagen, siger Frode Jensen, butikschef i XL BYG i Hadsten, til P4 Østjylland.
Og det er især professionelle bander fra de Østeuropæiske lande, der står bag. Efter flere af de tidligere lande i østblokken er kommet med i EU, kan indbyggerne i disse lande frit færdes over EU's landegrænser på grund af Schengen-aftalen.