Udenlandske bygningsarbejdere under lup
Polske og tyske arbejdere, der får for lidt i løn på de østjyske byggepladser, er i dag på programmet hos fagforeninger.
22. apr 2008, kl. 12:54
Mere end 30 dage gammel
Jagten på underbetalte tyskere og polakker på de århusianske byggepladser er gået ind.
I dag tager mere end 100 menige medlemmer af byggefags-fagforeninger rundt på så mange byggepladser i Århus, de kan nå.
Målet er at finde alle de polakker og tyskere, der får for lidt i løn, og i det hele taget at få et overblik over, hvor mange udenlandske arbejdere, der er beskæftiget i den østjyske byggebranche.
Med sig har de en tolk, så der ikke er grundlag for at sproglige barrierer skal komme på tværs af indsatsen.
Se mere i aftenens nyhedsudsendelse på TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 19.30.