Uden strøm: Bydele mørklagt
Strømafbrydelse i det sydlige Randers
5. dec 2013, kl. 19:37
Mere end 30 dage gammel
Flere steder i Østjylland har der de seneste timer været midlertidige strømafbrydelser.
I det sydlige Randers varer afbrydelsen derimod længere tid. Borgerne har været uden strøm i en time.
En af dem er Ronnie Andersen, som bor i Vorup. Han fortæller til TV 2 | ØSTJYLLAND, at hele Vorup og Kristrup er uden strøm.
- Vi kan se ud over hele Randers og her kan man se, at der først er lys på den anden side af Gudenådalen.
Familien må derfor gå rundt i mørke, indtil strømmen igen kommer:
- Vi hygger os med stearinlys, siger Ronnie Andersen til TV 2 | ØSTJYLLAND.