Uddanner flere unge
Antal af unge med ungdomssuddannelse stiger
Antallet af unge, der tager en ungdomsuddannelse i Favrskov Kommune er stigende og tallet stiger støt år for år.
Andelen af en ungdomsårgang, der påbegynder og forventes at afslutte en ungdomsuddannelse i 2010 lå på 92 procent. I 2009 var andelen 90 procent. I 2008 var andelen på 88 procent.
Landsgennemsnittet var i 2010 på 90 procent, og Favrskov Kommune ligger med et resultat på 92 procent på en delt 12. plads ud af samtlige 98 kommuner, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
- Denne positive udvikling for ungdomsuddannelserne er vi naturligvis meget glade for og også lidt stolte af. Unge og uddannelse har nemlig stået meget højt på dagsordenen i Favrskov Kommune de senere år, og så er det jo dejligt at se, at der er positive resultater på området, siger Anna-Grethe Dahl, der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd i Favrskov Kommune.