Uddannelse: Nu er det igen populært at blive lærer

Læreruddannelsen i Aarhus oplever en stigning i antallet af ansøgere

01:56

1 af 2

Efter den udskældte folkeskolereform faldt antallet af ansøgere til læreruddannelserne, men den udvikling er tilsyneladende vendt.

Sidste år steg antallet kvote 1-ansøgere alene i Aarhus med 26,8 procent, og fredag var der åbent hus på læreruddannelsen i Aarhus, hvor håbet er, at ansøgningerne vil strømme ind.

På trods af at folkeskolereformen har fået en hård medfart og har fået flere lærere til at kvitte jobbet, så oplever de i Aarhus nu igen en stor interesse for uddannelsen.

- De studerende gider faktisk ikke høre os tale om, at der er problemer i folkeskolen, fordi de har lyst til at være med til at forandre folkeskolen og folkeskolereformen i og med, at den ikke er færdig og i sin færdige form endnu, så kan de nye studerende, som kommer ud som nyuddannede, være med til at forme den nye folkeskole, siger Annette Roed, der er leder af læreruddannelsen på VIA i Aarhus.

VIA får mange nye ansøgere

Behov for flere lærere

Blandt andet fordi, at mange lærere forlader folkeskolen, er der et stort behov for nyuddannede lærere de kommende år.

- Vi ved, at der er brug for lærere i folkeskolen. Ikke alene fordi, at der er nogen, der finder skolereformen uspiselig, men også fordi, at der rent faktisk er mange lærere, som vi forventer, går på pension indenfor de nærmeste år, siger Annette Roed.

Du kan se mere om læreruddannelsen og interessen for den i tv-indslaget øverst på siden.