Ud af det blå: Den Lille Kro i Aarhus lukker

Restauranten Den Lille Kro, der ligger i Aarhus, lukker og slukker

Trods stor succes og senest mediedækning med en andenplads i kategorien 'Danmarks bedste bøfsandwich' lukker restauranten Den Lille Kro.

Det oplyser ejer Daniel Busch Hansen på sin Facebook-profil.

'Det er med et knust hjerte, at jeg desværre må meddele, at vi lukker Den Lille Kro', skriver han på Facebook.

Den Lille Kro laver Danmarks næstbedste bøfsandwich

Spisestedet har nydt stor popularitet hos aarhusianerne, og det er da heller ikke af økonomiske årsager, at Daniel Busch Hansen lukker restauranten.

Han skriver nemlig, at restauranten sidste år rundede 40.000 gæster, havde en omsætning på et tocifret millionbeløb og vandt flere priser for deres madlavning.

Kro-ejer trist på gæsternes vegne

'Jeg må nu konstatere, at succes?en har været for dyr og omkostningerne har været for store, og jeg har derfor taget den tunge beslutning at stoppe. Jeg takker gæster, leverandører og venner af huset, for en spændende og inspirerende tid', skriver Daniel Busch Hansen.

TV 2 | ØSTJYLLAND forsøger at få en uddybende kommentar fra Daniel Busch Hansen.