Ubrugelige dotorgrader fra Spentrup til salg på nettet
Landsbyen Spentrup ved Randers rummer det private universitet, Knightsbridge University, hvis eksamensbeviser og doktorgrader, myndighederne kalder ubrugelige.
Fine eksamenspapirer fås ikke kun på universitet. Via internettet kan man købe doktorgrader udstedt i Østjylland.
Det er i et parcelhuskvarter i landsbyen Spentrup ved Randers, der rummer det private universitet, Knightsbridge University. Det udsteder eksamensbeviser og doktorgrader, som myndighederne i flere lande siger er ubrugelige.
Nyhedsavisen fortæller, at Knightsbridge University er involveret i en skandale i Irland. Her har en leder af en velgørenhedorganisation brugt en doktorgrad fra Randers til at få udbetalt 25 millioner kroner.
I syv amerikanske delstater kan man komme i fængsel for søge job med en titel fra Knightsbridge University, og delstaten Oregon har universitetet med på en liste over fup-universiteter.
- deres eksamener er ikke anerkendt noget sted, så du kan ikke bruge dem til noget som helst, siger kontorchef Anne Stærk fra Cirius under undervisningsministeriet.
Enhver i Danmark kan lave sit eget universitet og Henrik Fyrst Kristensen har i 15 år drevet Knightsbridge University i landsbyen Spentrup ved Randers.
- Den manglende godkendelse betyder ikke, at at vores uddannelse ikke er lige så god som den offentlige, siger han.