Ubeboet villa udbrændt totalt i nat

Der var ikke meget at redde for Beredskab og Sikkerhed, da brandfolkene torsdag aften ankom til en brændende bygning i Udbyhøj

Foto: Google Street View

Foto: Google Maps

1 af 2

Torsdag aften kort efter kl. 21 udbrød der brand i en ejendom på adressen Færgevej 62 i Udbyhøj nordøst for Randers. Flammerne var så voldsomme, at villa udbrændte helt.

- Da vi ankom til stedet, var huset overtændt, og tagkonstruktionen var kollapset. Der var ikke meget for os at gøre andet end at efterslukke og sørge for, at branden ikke udviklede sig til andre huse, siger indsatsleder hos Beredskab og Sikkerhed, Christian Nøddelund, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Læs også Brand: Udhus blev flammernes bytte

Ifølge ham var det en stort set umulig opgave at redde noget af bygningen.

- Hele huset udbrændte – gavlen røg hurtigt ned, og så tog vi efterfølgende skorstenen ned for at undgå en ulykke.

 Huset var ikke beboet, så ingen kom noget til under branden.

Læs også Spøjst: Stort uheld i morgentrafikken på E45 blev ikke anmeldt

- En chokeret ejer kom frem til stedet, og han fortalte, at huset var ved at blive gjort i stand.

Der vil formentlig ikke blive foretaget nogen tekniske undersøgelser i sagen, da det er politiets formodning, at der intet kriminelt ligger bag branden.