U16 Piger vandt DM

Fik revanche fra sidste år

Skanderborg Håndbolds U-16 piger sikrede sig søndag danmarksmesterskabet. I den afgørende kamp fik Skanderborg-pigerne taget revanche mod BK Ydun fra København, der sidste år slog Skanderborg i DM-finalen.

Kampen mod BK Ydun sluttede med en knusende sejr til Skanderborg Håndbold på 38-20, og derefter kunne jublen bryde ud i Vejlby Risskov Hallen.

Lørdag spillede Skanderborg 22-22 mod FCM Håndbold, og besejrede HIK med 28-22. Og så blev altså BK Ydun besejret i den afgørende kamp ved DM-stævnet.