Tyvekoster fundet i lastbil
Stammer fra Aarhus og Kolding
31. okt 2013, kl. 21:12
Mere end 30 dage gammel
Fyns Politi har beslaglagt en lastbil, der indeholder tyvekoster primært fra Kolding og Aarhus.
Fyns Politi har lagt et link ud på deres hjemmeside til billeder af tyvekosterne. Der kan man se, om man kan genkende nogen af de stjålne ting. Der er tale om alt fra smykker til sportstasker.
Billederne af tyvekosterne kan findes på linket her:
http://www.flickr.com/photos/101247017@N03/sets/72157637083884203/
Fyns Politi regner med, at tingene er blevet stjålet i perioden fra slutningen af september til midten af oktober.