Tyve stjal pengeskab
Indbrudstyve stjal i aftes et pengeskab fra et biludlejningsfirma i Århus.
22. feb 2006, kl. 11:12
Mere end 30 dage gammel
Ukendte gerningsmænd stjal kort efter klokken 21 i aftes et pengeskab fra et biludlejningsfirma på Søren Frichs Vej i Århus.
Indbrudstyvene kom ind i et kontor ved blandt andet at bryde gennem en mur og ved at klippe et kraftigt metalgitter i stykker. Pengeskabet, der var boltet fast i gulvet, blev brækket fri med et koben.
I pengeskabet var der bilnøgler og et kontant beløb, som endnu ikke er gjort op.
Ifølge Århus Polti så et vidne to hætteklædte mænd køre væk på en scooterlignende knallert.