Tyve stjal gps-udstyr fra personbiler
Silkeborg er hårdt plaget af tyve, der bryder ind i personbiler. Denne gang er det gået ud over biler i den nordvestlige del af byen.
På Buskelundhøjen og i kvarteret deromkring er der i løbet af natten til mandag begået indbrud i flere biler.
Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi har tyvene typisk stjålet gps-navigationsudstyr og computere. Derudover er der i flere tilfælde fjernet punge med personlige papirer, og hvad der ellers har ligget i bilerne.
Tidligere har Silkeborg-området været hårdt plaget af tyve, der stjæler airbags fra personbiler, men gps-udstyr er tilsyneladende også i høj kurs blandt de kriminelle.
Politiet hører meget gerne fra personer, der har informatoner i sagen.
En del af tyverierne fandt sted på Buskelundhøjen i Silkeborg:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=Buskelundh%C3%B8jen&sll=56.197729,9.567979&sspn=0.017787,0.055661&ie=UTF8&t=h&ll=56.176903,9.498024&spn=0.013759,0.043945&z=14" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort