Tyve stjal diskoteks-udstyr
Ribbede bolig for elektronik
13. jul 2013, kl. 10:58
Mere end 30 dage gammel
En eller flere ukendte gerningsmænd kan muligvis holde et brag af en fest, efter at de brød ind i et privat hjem i Ulstrup.
Under indbruddet på Solsortevej lykkedes det ifølge Østjyllands Politi for indbrudstyvene at stjæle udstyr til et diskotek.
Foruden diskoteks-udstyret stjal gerningsmændene også en motorsav, en playstation, et kamera samt flere mobiltelefoner. Derudover lykkedes det for tyvene at forsvinde med et beløb i kontanter.
Tyveriet blev anmeldt til politiet torsdag. Gerningsmændene kom ind i boligen ved at afliste en rude.