Tyve stak af i gaffeltruck
En flok unge indbrudstyve valgte et noget usævanligt flugtmiddel efter et indbrud på virksomheden Aarhus Karlsham på Århus Havn.
13. jul 2009, kl. 13:38
Mere end 30 dage gammel
Efter at have stjålet fladskærme, valgte to af tyvene at tage flugten på en gaffeltruck.
De to 18-årige havde ellers gjort et hæderligt forsøg på at camouflere sig med hvide hjelme og refleksjakker.
Alligevel vakte gaffeltrucken en del opmærksomhed på sin vej gennem Jægergårdsgade, så de to tyve opgav hurtigt, dumpede truck og tyvekoster og fortsatte flugten til fods.
Politiet havde dog på det tidspunkt allerede færten af de unge mænd, som kort efter blev lagt i håndjern, oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Vang Martinussen til Århus Stiftstidende.