Tyve løb med pengeskab
En eller flere gerningsmænd brød ind i et hjem i Aarhus og stjal blandt andet et pengeskab
29. aug 2015, kl. 17:08
Mere end 30 dage gammel
Der har været indbrud i et privat hjem på C. F. Jessens Vej i det nordlige Aarhus.
Politiet har ikke foretaget anholdelser i forbindelse med indbruddet, der med stor sandsynlighed skete natten til fredag.
Der blev stjålet fire lamper, en halskæde, et armbåndsur og et kontant beløb, og så var der også en lidt tungere ting, der forsvandt.
Gerningsmanden eller -mændene løb nemlig også med et pengeskab med et ukendt indhold, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.