Tyve brød ind i genbrugsbutik
Knuste en rude og stjal tøj
13. dec 2014, kl. 11:16
Mere end 30 dage gammel
Det er lykkedes en eller flere gerningsmænd at stjæle tøj fra en genbrugsforretning i Fjellerup på det nordlige Djursland.
Ifølge Østjyllands Politi kom tyvene ind i butikken på Kanneshøjvej ved at knuse en rude.
Derefter stjal de forskelligt tøj fra butikken. Politiet har endnu ikke noget overblik over, hvad der præcist er blevet stjålet.
- Når vi kommer ud til den slags indbrud, er der ofte allerede et vagtselskab til stede. Udbyttet bliver først gjort op, når vi er taget af sted igen, siger politikommissær Jens Rønberg fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Indbruddet blev anmeldt til politiet i går, fredag.