Tyve anholdt efter indbrud
Århus Politi anholdt i nat to mænd, der forsøgte at stikke af efter et indbrud på Handelshøjskolen i Århus.
Det lykkedes i nat politiet at anholde to tyve umiddelbart efter, at de havde begået indbrud mod Handelshøjskolen i Århus.
De to mænd, der er 20 og 22 år gamle, havde brudt et vindue op og stjålet en computerskærm. Umiddelbart efter tyveriet forsøgte de at stikke af i en bil, men de blev dog standset af en politipatrulje, der var på vej til stedet.
Mens de to tyve var anholdt, ransagede politiet deres hjem, og her fandt betjentene forskellige effekter, som stammer fra et tilsvarende indbrud natten forinden. Også i dette tilfælde var mændene brudt ind på Handelshøjskolen.
Tyvene er nu løsladt men skal sandsynligvis i retten i løbet af januar.