Tyv stjal computer fra lejlighed: Havde medbragt øl og hashpibe
En tyv snuppede mandag en bærbar computer fra en ung mands lejlighed i Aarhus. Tyven havde både øl og en hashpibe med sig
En computertyv var mandag morgen på rov i en 24-årig mands lejlighed på Læssøesgade i Aarhus C. Under tyveriet havde han medbragt både øl og hashpibe.
Tyven bankede på døren til mandens lejlighed og spurgte om hjælp til at finde en specifik adresse. Da beboeren ville hente sin telefon for at hjælpe med at slå adressen op, var manden gået ind i soveværelset.
Læs også
Den 24-årige beboer bad manden om at gå. Men han gik ikke tomhændet fra lejligheden.
Tyven forlod lejligheden med sin øl i hånden, og den 24-årige opdagede senere, at manden havde snuppet en bærbar computer fra soveværelset.
- Der er formentlig tale om et tricktyveri, fordi tyven bruger et påskud til at skaffe sig adgang til mandens lejlighed, siger Jeanette Løv Rasmussen, der kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, og fortsætter:
Læs også
- Ved tricktyverier henvender en person sig ofte til en på gaden eller ved ens bopæl med et påskud, for at de kan skaffe sig adgang til deres værdier og hjem. Det er en ret typisk fremgangsmåde, siger hun.
SIGNALEMENT
- Afrikansk af udseende
- Ca. 30 år
- Ca. 180-182 cm
- Almindelig af bygning
- Sort, kort hår
- Kendetegn: Hængende/dovent højre øje med sår og store mellemrum mellem fortænderne
- Talte dansk
- Iført sort, langærmet, kraftig trøje med rød påskrift i retning af "Euro Transport", blå jeans i baggy model og bælte
- Medbragte øl og hashpibe
Politiet vil gerne høre fra borgere på tlf. 114, hvis de har bemærket noget mistænkeligt i området.
Derfor kan det også være svært at bedømme, hvornår personen reelt har brug for hjælp, eller hvornår de blot prøver at snyde en.
- Den 24-årige mand har gjort det, der er helt naturligt. Han er en borger, der har gjort en god medmenneskelig gerning, når en person henvender sig for at få hjælp, men han ender så med at blive snydt, siger Jeanette Løv Rasmussen.
Læs også
Politiet opfordrer derfor folk til at være opmærksomme og sikre på, at ens værdier ikke ligger fremme - eksempelvis at man har tasken tæt på sig, og at man afviser personen, hvis man bliver mistænksom.
Østjyllands Politi har et signalement at gå efter i forhold til efterforskningen, og de vil gerne høre fra borgere, der kan have bemærket noget mistænkeligt i området på tlf. 114.
- Vi har også modtaget hashpiben, og så vil tiden vise, om den kan bruges i efterforskningen, siger Jeanette Løv Rasmussen.