Tyv røg direkte i brummen

Fik straksdom efter tyveri fra plantecenter

Foto: Google Maps

En 39-årig mand fra Randers er blevet idømt en såkaldt straksdom efter et tyveri fra et plantecenter i den sydlige del af byen.

Ifølge Østjyllands Politi stjal manden lørdag den 14. september et vandspil med lys og pumpe fra Plantorama på Marsvej i Paderup.

Se: Havecentre i krise

Den 39-årige blev anholdt i går og fremstillet i grundlovsforhør i dag, tirsdag. Her besluttede dommeren at idømme ham 60 dages ubetinget fængsel, som skal afsones med det samme.

- Han sigtes endvidere for to indbrud i kælderrum i Bjellerupparken i Randers samt et butikstyveri, oplyser Østjyllands Politi i en mail til TV 2 | ØSTJYLLAND.