Tyv og beboer kæmpede om standerlampe

Indbrudstyv stak af efter indbrudsforsøg i villa

Et forsøg på indbrud i en villa udviklede sig natten til søndag til lidt af et "tovtrækkeri" i Aarhus-forstaden Lystrup.

Omkring klokken fire brød en tyv ind i en villa på Bremårevej.

Tyven knuste en rude på førstesalen i huset. Lyden af det splintrede glas vækkede husets beboer, som vågnede og opdagede, at tyven var på vej gennem vinduet.

Ifølge Østjyllands Politi stod tyven halvvejs gennem vinduet og forsøgte at række ud efter en PH-standerlampe. Tyven fik fat i den ene ende, hvorefter husets beboer fik fat i den anden og hev tilbage.

Efter et halv minuts trækkeri opgav tyven at få lampen med sig og kravlede derefter ned fra en stige og løb væk.

Det er endnu ikke lykkes Østjyllands Politi at fange tyven.