Tyv narrede ældre mand og stjal hans pas og penge
Den ældre mand forsøgte at holde fast i sin lommebog, men fik et skub
19. aug 2018, kl. 10:10
Mere end 30 dage gammel
En 89-årig mand traf lørdag en anden mand i nærheden af sin bopæl i Carl Bertelsens Gade i Aarhus.
Manden udgav sig for at være reklameomdeler.
Læs også
Ville tjekke radiator: Tricktyv stjal fra 92-årig kvinde
Den påståede reklameomdeler fulgte med den 89-årige mand til hans bopæl, hvor han ville have ham til at underskrive et dokument om, at han ville modtage reklamer.
Måtte give slip
Manden ville have forevist noget ID, og da den ældre mand ville finde sit pas, åbnede manden den 89-åriges skuffer og tog et pas, et kørekort og en lommebog med kontanter i.
Den ældre mand forsøgte at holde fast i lommebogen, men blev skubbet, så han måtte give slip.
Herefter løb gerningsmanden fra stedet. Det skriver Østjyllands Politi i søndagens døgnrapport.
Signalement
Mand af udenlandsk afstamning
Cirka 170 centimeter
Mørk i huden
Spinkel af bygning
Sort, halvlangt hår
Iført sort jakke med lynlås, sorte bukser og sorte sko
Talte gebrokkent dansk
Cirka 170 centimeter
Mørk i huden
Spinkel af bygning
Sort, halvlangt hår
Iført sort jakke med lynlås, sorte bukser og sorte sko
Talte gebrokkent dansk