Tyv med hang til spillemaskiner anholdt
Tyv sigtet for indbrud i flere spillehaller er sat i varetægt, politi jagter medskyldig, der blev sat fri på grund af for få beviser.
To mænd på henholdsvis 27 og 30 år blev onsdag formiddag sigtet og anholdt for flere indbrud i spillehaller i Århus.
- De to er primært brudt ind i spillehaller for at bryde spilleautomater op, forklarer Jørgen Munk, vicepolitiinspektør, Østjyllands Politi i Århus.
I dag måtte Østjyllands Politi i Århus imidlertid lade den 30årige gå, da dommeren ikke mente der var bevis nok til at holde ham varetægtsfængslet.
- Det betyder ikke at vi indstiller efterforskningen, lyder det fra Jørgen Munk.
Jørgen Munk vil ikke komme nærmere ind på detaljer, der kan forklare, hvordan de fandt frem til de to mænd i første omgang, da der er en efterforskning i gang.
Den 27 årige blev varetægtsfængslet frem til den 16. august.