Tyv lyste villaejer i hovedet
En villaejer fra Løgten vågnede i nat ved, at han blev lyst i hovedet af en indbrudstyv.
28. jan 2004, kl. 12:59
Mere end 30 dage gammel
En villaejer fra Løgten vågnede i nat på en yderst ubehagelig måde. Mens han lå og sov, blev han lyst direkte ind i ansigtet med en lommelygte, og da han slog øjnene op, opdagede han, at der stod en indbrudstyv foran sig.
Tyven flygtede fra huset i samme øjeblik, han opdagede, at havde vækket villaejeren. Han nåede dog at få en pc med derfra.
Villaejeren kontaktede politiet kort efter, at tyven var forsvundet, og det lykkedes efterfølgende at finde frem til manden, der sad i sin parkerede bil.