Tyv havde munden fuld af osterejer
Ung mand gik tilsyneladende målrettet efter osterejer, efter at han knuste rude på tankstation i Odder.
Den 25-årige mand blev natten til onsdag anholdt af en politipatrulje i Rådhusgade i Odder.
Ifølge Østjyllands Politi var manden kort forinden brudt ind på en lokal tankstation ved at knuse en rude. Derefter havde han stjålet en pose Ostepops - også kendt som osterejer.
Den 25-årige mand havde svært ved at bortforklare, at det var ham, der stjal osterejerne. Den unge mand var nemlig i færd med at fortære udbyttet fra indbruddet, da politiet standsede ham.
Den 25-årige blev afhørt og derefter løsladt.
Gerningsmanden blev anholdt på Rådhusgade midt i Odder:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=r%C3%A5dhusgade+odder&sll=56.197729,9.567979&sspn=0.017787,0.055661&ie=UTF8&t=h&ll=55.975887,10.151281&spn=0.006916,0.021973&z=15" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort