Tyv fik 72 timers frihed
20-årig mand idømt straksdom efter nyt indbrud
13. jun 2012, kl. 16:13
Mere end 30 dage gammel
En 20-årig randrusianer blev ved retten i Randers idømt en straksdom, en dom der betyder han skal i fængsel øjeblikkeligt.
Den unge mand var blevet løsladt i søndags efter at have afsonet en fængselsdom for indbrud. Allerede tirsdag var han igen på gale veje, her begik han endnu et indbrud i et hus på Vikkevangen i Randers, hvor han stjal smykker, penge og en taske.
Kort tid efter blev han anholdt af politiet, og i dag blev han idømt seks måneders fængsel efter at have tilbragt 72 timer i friheden.