Tyv brød ind hos frisør og stjal ti sakse
I forbindelse med indbruddet blev der også stjålet en iMac
5. mar 2016, kl. 17:33
Mere end 30 dage gammel
En indbrudstyv stjal ti sakse fra en frisør i Frederiksgade i det centrale Aarhus. Det foregik i tidsrummet mellem torsdag aften kl. 16.30 og fredag morgen klokken 8.15. Tyven er kommet ind ved at bryde en dør op.
- Det er et lidt specielt valg, men formentlig har tyven skyndt sig lige at rydde et skrivebord, siger vagtchef hos Østjyllands Politi, Stig Heidemann, til tv2oj.dk.
Hører gerne fra vidner
Politiet har ikke umiddelbart mange spor at gå efter i sagen, så man hører gerne fra vidner, der har bemærket noget mistænkeligt i Fredensgade i det nævnte tidsrum.
Har du oplysninger i sagen, kan Østjyllands Politi fanges på tlf. 114.