Tyske Lidl vil åbne over 100 nye butikker

Over de næste år vil den tyske supermarkedskæde Lidl næsten fordoble antallet af butikker i Danmark og især fokusere på Aarhus og København.

Lidl vil åbne over 100 nye butikker i hovedsageligt Aarhus og København. Foto: Leonhard Foeger - Ritzau Scanpix

Over de næste år vil den tyske supermarkedskæde Lidl næste fordoble antallet af butikker i Danmark.

Den tyske supermarkedskæde Lidl har planer om de næste år at åbne 103 nye butikker i Danmark. Det fortæller Lidls direktør i Danmark Dirk Fust til FødevareWatch.

Læs også Rikke har ikke haft vand i ansigtet i 44 år: Det er ulækkert og modbydeligt

Kæden satser på at åbne 10-15 nye butikker om året, siger Fust, og det kommer i 2019 til at betyde en investering på en milliard kroner i Danmark.

Lidl hører til i den internationale superliga på detailmarkedet. Den tyske discountkæde har over 10.000 butikker i 30 lande og har i dag 117 butikker i Danmark.

Vi har vores største fokus på Aarhus og København.

Dirk Furst,  direktør, Lidl Danmark

- Vi har vores største fokus på Aarhus og København, siger Dirk Fust til FødevareWatch.

- Vi har kun 5 butikker i Aarhus og 20 i København. Jeg tror, der er plads til 60-80 Lidl-butikker i hovedstadsområdet. Det er en stor udfordring, og det koster mange penge at udvikle en butik i København, så det tager tid.

Dermed lægger Lidl op til kamp med de andre discountkæder i de største danske byer, herunder Netto der har over 100 butikker i København og flere end 500 i hele landet.

Læs også Visitationszone atter indført efter massevold

Lidl kom til Danmark i 2005. Dirk Fust fortæller, at Lidl i 2016 åbnede et ejendomskontor i København, der har til formål at identificere de helt rigtige lokationer til de nye butikker.

Læs også Aarhus Universitetshospital har brudt loven over for 1800 patienter

Siden da har Lidls internationale hovedorganisation fået en dansker i spidsen i form af Jesper Højer.

- Vi har gode butikker i Jylland og på Fyn, men vi er underrepræsenteret i København, siger han til FødevareWatch.

Skal tage markedsandele fra de små købmand

Lidl åbnede for første gang i Tyskland i 1973, da den første butik slog dørene op i Ludwigshafen syd for Frankfurt.

Læs også Købmand lægger gakkede videoer på Facebook - på sigt vil tilbudsavisen dø

Efter et par årtiers udbredelse i Tyskland blev Lidl i 1990'erne internationale og åbnede butikker overalt i Europa.

I 2017 tog den tyske kæde rejsen over Atlanterhavet og åbnede for første gang på det amerikanske marked.

Vi kan se frem til skarpe priser, når vi handler ind.

Lars Esbjerg, lektor, Aarhus Universitet.

Ifølge Lars Esbjerg, der er lektor på Aarhus Universitet, er Lidl blot den seneste kæde, der ruster op til kampen om discountkunderne.

- Alle discountkæder på det danske marked vil gerne udvide, siger han.

Læs også Den gamle købmand skæmmer landsby: Øjebæer er en kæmpe udfordring

- Det er ikke sådan, at der et hul i markedet, som Lidl kan gå ind og udfylde. De skal tage det fra de andre og de små købmænd.

For forbrugerne kan discountkampen ifølge Lars Esbjerg betyde mere end blot lave priser.

- Vi kan se frem til skarpe priser, når vi handler ind. Men vi kan også se frem til, at discountbutikker begynder at have fokus på andre ting end priser: At have produkter af højere kvalitet og dyrevelfærd eksempelvis, siger han.