Tyske kæmpefisk til Aqua

Ferskvandsakvariet i Silkebord har importeret kæmpefisk fra Tyskland. Fiskene skal udsættes i akvariesøerne til foråret.

De har fået nye fisk i Silkeborg. Folkene bag Aqua Ferskvands Akvarium har været en tur over den tyske grænse, hvor de har hentet et par ganske imponerende fisk med hjem til Silkeborg.

Hel tre stør, som er en meget sjælden dyreart, der dukker op fra tid til anden på de hjemlige kanter, har medarbejderne importeret. De stammer fra en en mose, hvor en privat person har haft dem svømmende igennem en årrække.

Manden var på besøg i Silkeborg og fortalte her om fiskene. Han tilbød dem til akvariet, men her var man i første omgang en smule skeptiske.

- Vi er normalt meget kritiske over for besøgende, der vil forære os dyr, men i dette tilfælde blev vores ører pludselig meget store, da vi hørte, hvad det var, han havde i sin mose, fortæller udstillingsleder Bo Skaarup.

Bo Skaarup var selv med på turen til Kiel i sidste uge, hvor man altså hentede de tre store fisk.

Den mindste stør måler 140 centimeter, mens den største er en ordentlig krabat på 180 centimeter.

På Aqua i Silkeborg vurderer man, at fiskene vejer omkring 30 kilo, men de er endnu ikke vejet, da de efter den lange transport hjem til Danmark straks fik lov til at svømme i frisk vand i et karantæne-bassin. Her skal fiskene svømme rundt i mindst en måned.

I løbet af foråret skal de tre stør så sættes ud i akvariebassinerne, fortæller Bo Skaarup.