Tvis vil slippe bremsen mod Randers HK
Onsdsag aften venter jævnbyrdig kvartfinale mellem Randers HK og Team Tvis Holstebro
Kvindernes håndboldslutspil sættes onsdag aften i gang med det på papiret jævnbyrdige kvartfinalemøde mellem Randers HK og Team Tvis Holstebro
Tvis' cheftræner, Pether Krautmeyer, kalder onsdagens opgør i Randers for en 50-50-kamp, og han vil se større mod hos sine spillere end i weekendens nederlag i Cup Winners Cup.
Eksplosiv bagspiller til Randers HK
- I Paris i søndags var der lidt for meget håndbremse trukket. Det duer ikke. Vi skal turde spille vores hurtige, risikobetonede spil, for det er sådan, vi nu en gang er bedst, siger Pether Krautmeyer til klubbens hjemmeside.
Randers tabte indbyrdes opgør
Hans mandskab vandt begge indbyrdes opgør mod Randers i grundspillet, men det skal man ikke lægge noget i.
- Det her er noget helt andet. Og i vores seneste møde med Randers var Silje Solberg i verdensklasse i vores mål, hvilket vi trods hendes høje niveau ikke kan regne med hver gang.
Randers HK: Det bliver nogle hårde kampe
- Randers har lidt af det hele: Skytter og gennembrudsspillere. Det skal vi tage højde for i vores forsvarsspil, hvilket jeg synes, vi har været gode til på det seneste.
- Desuden ved vi, at Randers akkurat som os selv gerne vil løbe kontra, så det er naturligvis noget, vi skal have lukket ned for, siger træneren inden kampen, der begynder klokken 18.30.