Tvangsmedicinering eller ej?
Skal man tvangsmedicinere psykisk syge?
Sidste sommer blev en 53-årig kvinde fra Solbjerg stukket ned med kniv af sin egen søn. I denne uge stod kvindens døtre frem. De mener, at drabet på deres mor kunne have været undgået, hvis deres syge bror havde fået sin medicin.
Fremtidsforsker og debattør i Markante Meninger Anne Marie Dahl mener ikke, at tvangsmedicinering er vejen frem.
- Jeg har selv prøvet at få en person tæt på mig tvangsindlagt. Det kunne ikke lade sig gøre, for det ville han ikke. Og der ville jeg godt have haft en rigtig stor kanyle til at banke ned i flæsket på ham, fortæller hun.
- Men, når det så er sagt - vi kan jo ikke rende rundt og tvangsmedicinere alle folk, der har det svært. Og hvor gå grænsen? Fordi der er en skizofren, der slår sin mor ihjel, skal vi så tvangsmedicinere samtlige skizofrene, spørger Anne Marie Dahl.
Hør, hvad Britta Andersen, der er direktør på Gl. Estrup og jurist Erik Frodelund mener om emnet i klippet ovenfor.
Du kan også se de tre debattører diskutere andre aktuelle emner. Det er kl. 20.10 på TV 2 | ØSTJYLLAND.