TV2OJ-brugere vil stemme
Flertal regner med at stemme til valget
6. nov 2013, kl. 21:46
Mere end 30 dage gammel
Stemmeprocenten ved kommunalvalget i 2009 var rekordlav. Kun 65,8 procent af danskerne var en tur forbi stemmeboksene.
Måske kan billedet blive et andet her i 2013. I hvert fald hvis man spørger brugerne af TV 2 | ØSTJYLLANDs hjemmeside.
På tv2oj.dk er der en afstemning på forsiden, hvor brugerne kan tilkendegive, om de ville stemme eller ej til årets kommunalvalg.
Lige nu har over 1100 brugere afgivet deres stemme. Ud af dem svarer 86 procent, at de regner med at stemme til kommunalvalget, mens 14 procent ikke tror, at de vil benytte deres stemme.
Vil du stemme til kommunalvalget? Smid din stemme i afstemningen på TV2OJ.dks forside.