TV2 ØSTJYLLAND med ny form for valgmøde - nu på Facebook

Odder Kommune bliver den første, som TV 2 ØSTJYLLAND dækker med et direkte valgmøde under dette års kommunalvalg. Denne gang bliver det på Facebook

De to største kandidater til borgmesterposten i Odder Kommune er Uffe Jensen fra Venstre og Lone Jakobi fra Socialdemokratiet. De skal nu debattere sammen med de andre kandidater via Facebook.

Ved du, hvem du vil stemme på?

Eller hvad politikerne kæmper for i din kommune?

Torsdag aften har du mulighed for at blive klogere på de spørgsmål, når TV 2 ØSTJYLLAND har premiere på en ny form for valgmøde.

Læs også Ved du heller ikke, hvem du skal stemme på? Tag kandidattesten

Direkte på Facebook

Denne gang bliver de nemlig sendt direkte på Facebook og først senere i fjernsynet, og første valgmøde bliver fra Odder Kommune torsdag d. 2. november kl. 17.

- Vi sender live på Facebook af flere årsager. Dels for at give flere borgere mulighed for at interagere – altså stille spørgsmål undervejs – dels for at målrette vores formidling mod de brugere, der har naturlig interesse for vores produktioner, forklarer valgredaktør på TV2 ØSTJYLLAND Søren Jensen.

Hvor det tidligere var nødvendigt for interesserede at møde op til et valgmøde med spørgsmål, får seerne på Facebook mulighed for direkte at stille spørgsmål til politikerne hjemme fra sofaen.

Læs også Nye beskyldninger mod politiker: Har ikke styr på økonomien

Mulighed for at målrette debatten

Selv om valgmøderne bliver sendt direkte på Facebook, kan dem, der foretrækker fjernsynet stadig følge med.

Valgmøderne bliver også sendt på TV2 ØSTJYLLANDs egen kanal senere. 

Læs også Politiker vil lukke skoler for at stoppe mobning

- På Facebook har vi mulighed for at tilbyde valgdebatten til dem, der har lyst til at se den, uden at det går ud over alle de andre seere. Kommunalpolitik i Odder interesserer ikke så mange i Favrskov kommune.

Vælgermødet fra Odder bliver sendt direkte kl. 17 via TV2 ØSTJYLLANDS Facebook-side.

Du kan se, hvornår vi sender valgmøde fra din kommune og tilmelde dig som gæst her.