TV-2 fejrer vindmøller
Stor sommerfest i Grenaa
Danmark Kedligste Orkester, TV-2, spiller i Grenaa, når der 8. juni bliver budt til stor fest på Grenaa Havn. Og der er nok at fejre. Havnen har i år 200 år jubilæum, og samtidig bliver installationsarbejdet i den nye Anholt Havmøllepark færdigt.
- Det bliver rigtig godt, at vi inviterer hele kommunen til så stort et navn, og at musikken åbner den havn, som vi alle i kommunen ejer, og som ikke mindst er en afgørende del af Grenaas liv gennem nu 200 år,
udtaler Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs Kommune.
- Nu gælder det så om, at borgerne uden for Grenaa også tager havnen besiddelse, for rigtig mange af vore fremtidige indtægter vil komme fra vores fælles havn. Det skal vi også bruge musikken og 200 års jubilæet til, siger han.
Koncerten er et samarbejde mellen DONG Energy, Grenaa Havn og Norddjurs Kommune, og der skal ikke købes billet for at være med til at fejre vindmølleparken og havnen, for det hele er ganske gratis.