Tusindvis af børn løber i den gode sags tjeneste

Hele Voldum landsby var samlet til én stor løbefest for at samle penge ind til børn med lungesygdomme.

4. klasse havde desuden lavet et banner, de løb med for at vise deres støtte.

'Vi er dem fra 4.A. Vi vil løbe for en sag. Syge børn er dem, vi støtter. For at gøre noget, der nytter.'

Kampråbet bliver sunget højt og tydeligt i Voldum, hvor hele byen i dag er samlet til én stor løbefest. Her er alle børn fra Voldum Friskole nemlig på løbetur for et godt formål.

Læs også Spektakulært fund: Sjælden skildpaddeunge overlever mod alle odds

- Vi løber Rynkebyløbet, hvor vi hjælper lungesygebørn, som for eksempel har astma og lungesyge, siger 11-årige Dicte til TV2 ØSTJYLLAND.

Vi løber sådan en rute, så vi løber til forskellige poster, hvor vi kan få masseret vores fødder, snakke med de gamle og få pølser.

Dicte, 4. klasse

Hun går i fjerde klasse, og udover kampråbet har hun lavet et banner med sin klasse. Løbet går ud på, at flere end 10.000 østjyske børn fredag før påskeferien skal løbe for at samle penge ind til Børnelungeforeningen. 

00:28

VIDEO: Se de glade børn i Voldum, der løber for et godt formål.

Luk video

- Vi løber bare, og når vi så ikke kan mere, så holder vi en pause, og så er vi klar til at løbe igen, sige Dicte.

Læs også Stjerner for en aften: Seks måneders turné topper for efterskoleelever

Hun løber sammen med Marius fra 1.klasse, der især er vild med området før målstregen, hvor det gælder om at spurte:

- Vi hygger os, og så er der sådan et spurtområde, som er sjovt, og så er der én af lærerne, der sætter tid på, siger 7-årige Marius, der går i 1. klasse på Voldum Friskole.

Pølser og fodmassage

Og det er vitterligt hele byen, der er samlet om løbet. Både plejehjem, idrætsforeningen og købmanden hjælper nemlig til på hver deres 100 meter af løberuten.

Voldum er en landsby, men det er absolut ikke en soveby. Der er så mange frivillige kræfter, og hvis de ikke var her, så ville det her løb aldrig komme op at køre, som det gør nu.

Morten Holck Jørgensen, skoleleder

- Vi løber sådan en rute, så vi løber til forskellige poster, hvor vi kan få masseret vores fødder, snakke med de gamle, få pølser og sådan nogle ting, fortæller Dicte.

00:26

VIDEO: Se startskuddet fra dagens løb i Voldum her.

Luk video

Og det betyder meget, at hele byen bakker op om den gode sags tjeneste, mener skolelederen:

- Det er ikke bare et skoleløb men et landsbyløb, hvor alle landsbyens borgere er med til at støtte op om børn med lungesygdomme. Alle har nogle aktiviteter, så det handler om at have det sjovt i samlet flok, siger skoleleder på Voldum Friskole, Morten Holck Jørgensen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er sjovt, og så er det dejligt, fordi vi hjælper andre folk. Og så får man også god motion, og vi hygger os.

Marius, 1. klasse

Et arrangement som i dag giver liv i landsbyen, men generelt er de gode til at holde gang i aktiviteter og fællesskab, mener skolelederen.

Læs også Rotter lukker SFO og plager boligområde

Voldum er en landsby, men det er absolut ikke en soveby. Der er så mange frivillige kræfter, og hvis de ikke var her, så ville det her løb aldrig komme op at køre, som det gør nu, siger han.

Og i dag nyder børnene både solskin og en lidt sjovere skoledag.

 Det er sjovt, og så er det dejligt, fordi vi hjælper andre folk. Og så får man også god motion, og vi hygger os, siger 7-årige Marius.

Flere end 10.000 østjyske skoleelever løber i dag med i det landsdækkende ’Team Rynkeby Skoleløbet’, som i år afvikles på hele 924 skoler i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Både børn og voksne var klar til en festlig dag i hele landsbyen.