Tusinder lider af spiseforstyrrelse uden at få hjælp: Nu sker der noget

I mange år har danskere, der lider af tvangsoverspisning, følt sig oversete. Nu lover Venstres sundhedsordfører at gøre noget ved problemet

Mange lider af kraftig overvægt på grund af spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning. Den vil politiker nu bekæmpe. Foto: Claus Bech Andersen - Scanpix

Det skønnes, at op mod 40.000 danskere lider af spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder (BED) - på dansk tvangsoverspisning.

Men da BED ikke er en anerkendt diagnose som bulimi og anoreksi, er der næsten ingen behandlingsmuligheder. Det vil politiker nu lave om på.

Læs også Astrid tvangsoverspiser: - Jeg har taget mine børns slik fra skabet

Sundhedsordfører for Venstre Jane Heitmann erkender nemlig, at der gennem længere tid har været alt for meget fokus på mere kendte lidelser som bulimi og anoreksi. 

Det er naturligt, at vi politisk nu retter blikket mod mennesker med BED.

Jane Heitmann, sundhedsordfører (V)

- Vi mangler et målrettet fokus på BED, og derfor er jeg også glad for de gode resultater, vi fik ud af forsøget med satspuljemidlerne. Det er naturligt, at vi politisk nu retter blikket mod mennesker med BED, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Som ordføreren rigtigt påpeger, så har der for nylig været et samarbejde mellem Landsforeningen for spiseforstyrrelser og selvskade og Psykoterapeutisk Center Stolpegård i København, hvor man behandlede BED-ramte.

Binge Eating Disorder

- Tvangsoverspisning er gentagne episoder med overspisning. Overspisningen foregår inden for en begrænset tidsperiode med indtagelse af store mængder mad.

- Tvangsoverspisning er ikke en selvstændig diagnose i det danske og europæiske diagnosesystem ICD. Tvangsoverspisning bliver på nuværende tidspunkt derfor klassificeret som "andre spiseforstyrrelser" i Danmark.

- Symptomer på tvangsoverspisning er episoder, hvor man indtager store mængder mad inden for et tidsafgrænset periode. Indtagelsen af maden foregår, uden man er fysisk sulten, og indtil man er ubehagelig overmæt.

- I modsætning til bulimi kompenserer personen ikke systematisk med f.eks. opkastninger, afføringsmidler eller motion.

- Nogle studier har undersøgt hvilke risikofaktorer, der er for at udvikle tvangsoverspisning. Faktorer som dårligt selvværd, depression, selvdestruktiv adfærd og adfærdsproblemer påvirker den individuelle sårbarhed for tvangsoverspisning.

Kilde: Psykiatrifonden

For lidt fokus på BED

- Det var en succes og havde god effekt hos de medvirkende. Alligevel blev der ikke efterfølgende sat penge af til at implementere det. Regionerne får ingen penge fra Christiansborg til at tilbyde behandling og har ikke selv ressourcerne, siger konstitueret generalsekretær for LMS, Sabine Elm Klinker, til TV2 ØSTYLLAND.

Til stor glæde for hende og de mange, der plages af tvangsoverspisning, ser det nu ud til, at bliver gjort noget fra politisk side.

01:26

VIDEO: Mød Astrid fra Aarhus, der tvangsoverspiser. Hun er ligesom en alkoholiker - i stedet for alkohol er det bare mad, der er hendes drug. 

Luk video

I mange år har der været et meget lille fokus på spiseforstyrrelsen. 

Morten Elsøe, cand.scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi, er en af de få, der har taget kampen op med BED. Det gør han fra sin egen klinik.

Manglende tilbud ærgrer ekspert

Selvom han ikke har en titel som psykolog, agerer han alligevel med den kasket, fordi folk med BED-lidelsen ikke kan få hjælp andre steder.

- Når folk opsøger mig og vil have hjælp til at blive raske, så kan jeg jo ikke sige nej. Det er min fornemste opgave at hjælpe folk ud af deres lidelser. Jeg ville ønske, at jeg kunne sende dem videre til fagpersoner med specifikke kompetencer på området, som jeg var sikker på var kompetente til at hjælpe dem. Men de tilbud har de jo ikke i dag, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Jeg ville ønske, at jeg kunne sende dem videre til fagpersoner med specifikke kompetencer på området, som jeg var sikker på var kompetente til at hjælpe dem. Men de tilbud har de jo ikke i dag.

Morten Elsøe, cand.scient. 

Og netop de manglende behandlingstilbud ærgrer Morten Elsøe. Han har gennem sit tætte arbejde med sine klienter hørt og set, hvor nedslidende lidelsen er både psykisk og fysisk.

Morten Elsøe mener, at der nok er mange årsager til BED, men at samfundets generelle tyndhedsfokus næppe hjælper. Tværtimod bidrager det til den skam, som mange af hans klienter spiser på.

Og når diagnosen ikke er godkendt, er hjælpen ikke let at få. Det er en udfordring, som LMS har bøvlet med i efterhånden mange år.

Spiser sig selv ihjel

Det kan 42-årig Astrid Klausen Kjærsgaard fra Aarhus skrive under på. Hun er en af de mange danskere, der lider af BED. 

- Min læge har fortalt mig, at jeg er ved at spise mig selv ihjel. Men hver gang jeg beder om hjælp, får jeg at vide, at jeg skal tabe mig først. Det er jeg sgu da godt klar over. Nogle gange i mine klare øjeblikke tænker jeg da også, Astrid hvad har du gang i?

Læs også Kvinder til kamp mod den fede madkultur: Savner de små portioner

Når Astrid i perioder kæmper med svære følelser, tyr hun altid til en ting – mad. Det betyder, at hun i dag er svært overvægtig. Astrid er 1.68 m høj og vejer 127 kilo.

- Hvor nogle mennesker søger alkohol eller stoffer, så søger jeg noget at proppe i munden. Det er så langt ude, at jeg tager mine børns slik fra skabet, fortæller hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Astrid Klausen Kjærsgaard har haft problemer med tvangsoverspisning og overvægt, siden hun var 20 år. 

Har ingen mæthedsfølelse

BED har de samme konsekvenser for hende som alkohol har for en alkoholiker eller stoffer har for en narkoman, både helbredsmæssigt og socialt.

- Jeg forsøger hele tiden at sætte regler op for mig selv, som skal begrænse mit madindtag. Intet usundt før kl. 12 og lignende, men når jeg virkelig overspiser, kan jeg ikke holde nogle af dem. Min familie forsøger at holde mig på måtten, men det er langt fra altid, de kan gøre noget, siger Astrid.

Jeg har bare ikke den samme mæthedsfølelse som andre, og når først jeg skal have dulmet mine følelser, bliver spisning en rus for mig.

Astrid Klausen Kjærsgaard, Aarhus

- Jeg har bare ikke den samme mæthedsfølelse som andre, og når først jeg skal have dulmet mine følelser, bliver spisning en rus for mig, fortsætter hun.

Hun har i 22 år været plaget af spiseforstyrrelsen og håber nu på, at politikerne sætter penge af til, at hende og mange flere kan få den rette hjælp. 

Indtil da har hun stadig aftener, hvor hun spiser fire store portioner spaghetti bolognese til aftensmad efterfulgt af tre poser chips med dip og en plade Marabou.