Tusinder blev kvalt i aske: Ny udstilling går helt tæt på

For næsten 2000 år siden blev en romersk storby med et slugt af enorme mængder aske. Nu sætter Moesgaard Museum fokus på Pompeji’s blodige og askefyldte skæbne.

07:13

VIDEO: I udstillingen på Moesgaard vil publikum kunne se genstande fra både Pompeji og Herkulanum, som ikke tidligere har været vist uden for Italien.

Det skete en dag i august år 79.

Bjerget, der aldrig havde rørt på sig, vågnede pludselig op, og en helt almindelige dag i storbyen Pompeji, blev alt andet end almindelig. Noget alle nu kan få et indblik i på Moesgaard Museum.

Læs også Fotograf tog billede på dronningens bryllupsdag - nu bliver billedet genskabt

- Det er jo som at komme tilbage i tiden, tilbage til den gang. Og det er ikke kun stort for sådan en arkæolog som mig, men for mange mennesker er det her en ufattelig stor oplevelse, siger udstillingsleder på Moesgaard Museum Pauline Asingh til TV2 ØSTJYLLAND.

Livet gik i stå

Historien om Pompeji handler om et centrum for handel og kultur med titusinder af indbyggere, der med ét forsvandt og blev begravet af vulkansk aske.

Alt stoppede og alt for mange af indbyggerne overlevede ikke. Men det gjorde alt andet til gengæld.

Læs også Stor brand i bygning - kan tage dage at slukke helt

- Skulpturer, fontænerne, alt er bevaret ned til de mindste detaljer. Livet gik jo bare i stå. Så vi har et unikt billede af, hvordan hverdagen så ud. Det er ret unikt, det her, siger Pauline Asingh.

I 79 e.Kr. gik vulkanen Vesuv i udbrud. Her en kvinde, der ikke overlevede.

Et internationalt scoop

Det unikke ved Pompeji er, at hele byen blev begravet i aske. Men asken hjalp med at konserverer og skabte unikke fastfrosne håndgribelige billeder af hverdagslivet i år 79 i en af Romerrigets vigtigste byer.

- Det er jo et øjebliksbillede at et fantastisk romersk liv, der på den her måde bliver så lysende klart for os. Så på den måde har vi en meget stor information, og så er alle de genstande, som de havde den gang blevet bevaret som de var, siger Pauline Asingh til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Helt speciel ejendom nu på tvangsauktion: - Det niver i hjertet

Derfor er det noget af et scoop. For at få alt dette til Moesgaard har ikke været let, men nu er det her. Det er også værd at bemærke, at Moesgaard har fået adgang til genstande, der aldrig før har været vist udenfor Italien. Derfor er der også med genstandene rejst italienere med, der nøje sørger for de unikke samlinger.

- Alt bliver gennemgået minutiøst, og alt bliver krydset af og fotograferet. Og vi skal lave rapporter - og alt det gør vi med italienerne, før vi overhovedet rører ved genstandene, siger Pauline Asingh.

Størknet i rædsel

Udstillingen viser over 250 genstande udlånt fra italienske museer, hvor også de ikoniske og dybt fascinerende menneskekroppe kan ses helt tæt på.

Læs også Politi piskede rundt til J-dag - særligt én sag stikker ud

- Vi kan se, at mange er omkommet i flugt, at de simpelthen er størknet i rædsel og omkommet lige der, hvor de er faldet. Og der kan vi se, at mange har ligget og holdt sig for øjnene. De er jo simpelthen blevet kvalt af støv fra vulkanen, siger Pauline Asingh til TV2 ØSTJYLLAND.

I udstillingen kan man som besøgende også se genstande, som viser de voldsomme følger af vulkanens udbrud blandt andet afstøbninger af kroppene fra de døde fra Pompeji. 

Stor oplevelse

Arbejdet med at få de mange unikke genstande til Aarhus har taget tid, men nu er de her. Og folkene bag glæder sig til endelig at kunne vise de fantastiske historie frem for østjyderne.

Læs også Troels Kløvedals hus er til salg

- Det er bare en kæmpestor oplevelse, at se de her romere, de her figurere. Og det håber jeg også, at vores publikum vil opleve, siger Pauline Asingh.

Udstillingen kan ses på Moesgaard Museum fra onsdag den 6. november til 10. maj næste år.

Udstillingen på Moesgaard viser over 250 genstande.