Studerende vil demonstrere mod nedskæringer

D. 5. oktober demonstrerer tusinder af unge i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Rønne imod regeringens milliardsnedskæringer på uddannelse

Studerende landet over står torsdag sammen og demonstrerer i tusindvis.

Demonstrationen afholdes som reaktion på regeringensfinanslovsforslag, som skærer i midlerne til uddannelse og vil fortsætte frem til 2021. En af de fem demonstrationen finder sted i Aarhus.

Så store nedskæringer vil uundgåeligt ramme kerneydelsen. Vores undervisere vil få mindre forberedelsestid.

Jens Philip Yazdani, formand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Finanslovsforslaget indeholder nedskæringer, der samlet set løber op i hele 14,7 milliarder. Og det kan ikke undgå at få konsekvenser for kvaliteten, mener Jens Philip Yazdani, talsperson for UddannelsesAlliancen og formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

- Så store nedskæringer vil uundgåeligt ramme kerneydelsen. Vores undervisere vil få mindre forberedelsestid, vores faciliteter vil forældes og så vil der blive mindre tid til den enkelte elev. Kort sagt: kvaliteten vil falde markant. Og derfor demonstrerer vi, siger Jens Philip Yazdani. 

Læs også Bilka i Randers søger 500 nye medarbejdere

Demonstrationerne er arrangeret af initiativet Uddannelsesalliancen, en sammenslutning af 40 organisationer, der kæmper mod nedskæringer på uddannelse og SU.

Et stærkt signal

Hos arrangørerne mener de, at det er et stærkt signal, at demonstrationerne er indkaldt af så bred en skare.

- Det viser meget klart, at det vigtige skel i den her debat, ikke handler om hvilken uddannelsesmæssig og faglig baggrund vi har. Det handler om, at vi også i fremtiden skal have et stærkt uddannelsesystem, hvor alle unge har adgang til kvalitetsuddannelser, uden at overveje om de har råd, siger talsperson for Uddannelsesalliancen og forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, Sana Mahin Doost. 

Læs også Festival reddet: Regeringen dropper at fratage dem 375.000 kr

Uddannelsesalliancen var også i 2015 arrangør af to store demonstrationer i København og Aarhus.

Dagens demonstration finder sted klokken 16-18 på Rådhuspladsen i Aarhus.