Tusind minkskind stjålet

Næsten et ton uskrabede minkskind er stjålet fra en minkfarm ved Hadsten

De mange skind som samlet vejer 750 kilo blev stjålet natten til søndag fra en minkfarm på Dyrehavevej tæt ved Clausholm Slot.

- Gerningsmændene har vidst nøjagtig hvad de gik efter og brugt en varebil eller lastbil til at transportere de mange skind i, siger Mogens Brøndum politikommissær ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Skindene som i optøet tilstand har en værdi på flere hundrede tusinde kroner, skal opbevares køligt, ellers rødner de indenfor to dage.

Østjyllands Politi hører meget gerne fra folk, der har set noget mistænkeligt i området.