Turistforeninger går sammen
Turistforeningerne i Skanderborg og Ry vil fusionere, samtidig med de to kommuner slutter sig sammen.
Den 110 år gamle Skanderborg Turistforening er på vej til at nedlægge sig selv, skriver Horsens Folkeblad.
Helt fortid bliver foreningen dog ikke. I stedet har den på sin nyligt overståede generalforsamling besluttet at arbejde frem mod en fusion med turistforeningen i Ry.
Der er flere fordele ved en samlet indsats på turist-fronten i den kommende Ny Skanderborg Kommune.
- Vi vil blandt andet kunne få nogle stordriftsfordele, siger Benny Jakobsen, formand for Skanderborg Turistforening. Han forventer, at den nye forening vil se dagens lys allerede i løbet af tre-fire måneder.
Af de fire fusionskommuner, der 1. januar bliver til Ny Skanderborg Kommune, har kun Ry og Skanderborg turistforeninger. Galten og Hørning har ingen