Turistforening: - Vi vil have flere penge

Odder Turistforening her bedt kommunen om flere penge. Ellers bliver den nødt til at prioritere sin indsats.

Odder Turistforening sendte torsdag aften et nødråb til Odder Kommune under sin generalforsamling.

Budskabet var klart: Kommunen skal give mere i tilskud.

- De 700.000 kr. som Odder Kommune har givet til Turistforeningen, har været låst fast i de sidste 10 år, sagde turistforeningens formand, Johan Christensen, ifølge Horsens Folkeblad i sin beretning.

Johan Christensen tilføjede, at hvis der ikke kommer flere penge fra kommunen, er turistforeningen nødt til at prioritere sin indsats.