Tur i byen gav brækket næse
En 28-årig mand fra Grenaa brækkede næsen efter et værtshusbesøg.
19. dec 2004, kl. 10:16
Mere end 30 dage gammel
Det kom til at koste en 28-årig mand fra Grenaa en brækket næse, at han i nat tog en tur på værtshuset "Det Gyldne Krus" i byen. Det oplyser Grenaa Politi.
Manden havde på værtshuset været i skænderi med en 26-årig. De to mødtes senere på natten i en baggård til værtshuset. Her kom det til håndgemæng. Den 26-årige ramte den 28-årige med et knytnæveslag midt i ansigtet - med en brækket næse til følge.
Grenaa Politi har anholdt den 26-årige - han bliver afhørt her til formiddag.