Tunø har fået sin sygeplejerske
To års kamp er afløst af glæde
Efter to års kamp har beboerne på Tunø nu igen fået en sygeplejerske.
Siden 2011 har øen måtte undvære en sygeplejerske på grund af besparelser - men nu har Odder Kommune og Region Midtjylland valgt igen at bevilge penge til stillingen og det skaber glæde på øen.
Den nye sygeplejerske hedder Anette Bredsdorf og er 53 år. Og hun er overvældet over den varme, der har mødt hende fra øboerne.
- Jeg har fået en modtagelse, så man tror det er løgn, siger Anette Bredsdorf.
Hun har tidligere boet og arbejdet på Grønland finder paralleler til sit nye arbejde i det lille samfund på Tunø:
- Jeg tænkte, at det måske kunne ligne lidt af det, som jeg godt kunne lide ved Grønland: Nærhed og plads til mange forskellige mennesker. Jeg håber, jeg finder mine ben her og at de bliver tilfredse med mit arbejde og at jeg bliver glad for være her på øen. Og det tror jeg, der er stor sandsynlighed for.
I dag var sygeplejersken så på et af sine første hjemmebesøg. Pensionist Karl Johansen fik tilset sine fødder og han fortæller, at det giver en tryghed, han har savnet de seneste to år, at der nu igen er en sygeplejerske på øen.