Tryllerik: Vi bliver bedre endnu
Fodbolddanmark har endnu ikke set det bedste fra AGF, mener træneren, der mandag aften tager med sit hold til Sønderjylland.
19. okt 2009, kl. 13:03
Mere end 30 dage gammel
AGF begyndte sæsonen med brask og bram og lå i flere runder på førstepladsen i Superligaen. Efterfølgende har resultaterne været lidt mere svingende, men skal man tro træner Erik Rasmussen, har holdet ikke toppet endnu:
- Det er først nu, at vi er sådan nogenlunde skadesfri, hvorfor holdet endnu ikke har haft mulighed for at blive spillet ordentligt sammen. Der er spillere, der ikke har spillet sammen i særlig mange kampe, og når de lærer hinanden bedre at kende inde på banen, så tror jeg også, at spillet vil blive bedre, siger Erik Rasmussen til Århus Stiftstidende.
AGF møder mandag aften SønderjyskE på udebane.