Trygfonden: Randers Havn har gjort meget for sikkerheden

Flere redningskranse og lysende stiger er blandt de tiltag, der er gjort for at sikre Randers Havn. Trygfonden er i god dialog med havnen

Ved Randers Havn skete der i sidste uge to episoder, hvor personer faldt i vandet. Foto: TrygFonden

Lørdag nat gik det galt ud for restaurant Pakhuset, hvor en 52-årig mand faldt i. Han blev reddet af en kvindelig tjener. Foto: Google Street View

1 af 2

Ovenpå sidste uges to episoder, hvor personer blev reddet op af Randers Havn, stilles der igen spørgsmål ved sikkerheden langs havnebassinerne.

Trygfonden forsvarer dog havnen og siger, at der er gjort meget for at undgå ulykkerne i havnen.

Et af de nye initiativer, der kunne komme i spil, er nudging, hvor man forsøger at lede folk væk fra havnen.

Rene Højer, Trygfonden

- Vi har af flere omgange været i dialog med Randers Havn, som efter vores opfattelse gør et stort stykke arbejde for at undgå ulykker, siger sikkerhedschef hos Trygfonen, Rene Højer, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Læs også Mand faldt i havnen i nat: Kvindelig tjener reddede ham

Der er blandt andet kommet nye lysende stiger og flere redningskranse op ved havnebassinerne efter anbefaling fra Trygfonden.

- Det er vigtigt at slå fast, vi ikke er en myndighed, der sender folk ud og undersøger omstændighederne omkring hver ulykke. Men hvis Randers Havn henvender sig, deler vi ud af vores viden og kommer med gode råd, forklarer Rene Højer.

Farligt i mørke med alkohol i blodet

Han medgiver, at Randers Havn er en af de mere problematiske i Danmark, hvor der også sker klart flest ulykker.

- Den ligger tæt på byen og har både industri- og lystbådehavn. Et af de nye initiativer, der kunne komme i spil, er nudging, hvor man forsøger at lede folk væk fra havnen, siger sikkerhedschefen.

I både Randers og Aarhus er der blev sat nye redningsstiger op, der er lettere at se, hvis uheldet er ude.  Foto: TrygFonden

Trygfonden oplever, at det især er, når det er mørkt, og når alkohol er involveret, at der sker ulykker i havnene.

- Man skal sætte ind over for det problem og forsøge at holde fulde personer væk fra havneområder. Hvis man ser et mønster med, at nogen går ud til kanten og tisser i forbindelse med en fest, så er det problematisk, siger Rene Højer.

Heldigvis endte begge episoder i sidste uge lykkeligt, da både en 80-årig dame og en 52-årig mand blev reddet op af opmærksomme vidner.  

01:56

VIDEO: Randers Havn afviser at sætte hegn op langs bassinerne. Så kan vi begynde at hegne hele Gudenåen, motorveje og togbaner ind, lyder det. Se mere i dette tv-indslag fra søndag 26. marts.

Luk video