Truede sig til telefon og ur
29-årig mand anholdt for at have slået og truet sig til en anden mands ejendele.
15. okt 2003, kl. 11:04
Mere end 30 dage gammel
En 29-årig mand er anholdt for at have slået og truet sig til en mobiltelefon og et ur. Århus Politi anholdt røveren i aftes, og han er sigtet for tidligere på måneden at have brudt ind i en anden mands bopæl og stjålet hans ejendele.
Den 29-årige er sigtet for røveri og afpresning, og politiet fremstiller ham i grundlovsforhør i løbet af i dag.