Truede med kødøkse
En mand bevæbnet med en kødøkse røvede i nat Hotel Scandic i Århus.
5. sep 2005, kl. 13:33
Mere end 30 dage gammel
Med en kødøkse i hånden gik en mand ind på Hotel Scandic ved Hasle i Århus og truede sig til penge. Den chokerede receptionist parerede ordre og tømte kassen for 8000 kroner. Røveren beskrives som mørk i huden, og han var iklædt en sort dynejakke. Han talte flydende dansk.
Ifølge politiet har røveriet muligvis forbindelse til et andet røveri mod en Statoil-tankstation tidligere på aftenen.